I torsdags var der dansk premiere på The World's End; den nyeste film med makkerparret Simon Pegg and Nick Frost. Der er en film jeg har set frem til længe, men alligevel har jeg ikke været inde og se den.
Og hvorfor har jeg så ikke det? Filmen havde Britisk premiere tilbage i juli – for 4 måneder siden – og den danske premieredato er blevet skubbet tilbage mindst en gang. Så den danske biografpremiere endte med at være bare 11 dage før DVD- og bluraypremieren i UK.
Hos Amazon kunne jeg for £22,58 (200kr), fragt og dansk moms inkluderet, få en boks med The World's End, Hot Fuzz og Shaun of the Dead på bluray. Værdisætter vi de to ekstra film til 50kr/stykket og regner med 80kr for en biografbillet, er boksen faktisk 60kr billigere end en biograftur for to.
Det er et nemt valg. Et er at biograferne bliver presset af pirateri og tvivlsomme downloads, men det er da helt håbløst at de passivt lader sig overhale af officielle og 100% legale kilder.
Måske er det også gået op for biografer og importør. Filmen er overhovedet ikke blevet markedsført og er allerede nede på at køre i bare 3 biografer – heraf 0 i Århus. Men man kan da undre sig over hvad filmen overhovedet skal i danske biografer når det sker så sent og halvhjertet.
tirsdag den 19. november 2013
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar