Nuke from orbit

Det var mod bedre vidende at jeg begav mig op i Cinemaxx for at se Avatar, men jeg var nysgerrig efter at se hvad det der 3D var for noget. Og lidt uforpligtende underholdning plejer Hollywood at kunne levere - særligt når de kaster flere hundrede millioner dollar efter opgaven. Så jeg betalte absurde 125kr for en billet og et par stilfulde 3D briller.

De store blockbusters plejer at være forudsigelige, men Avatar tog forudsigeligheden til nye højder med den fortærskede historie om Den Onde Civilisation kontra De Noble Vilde. Det var en klichélagkage med klichéfyld og klichéglasur, tilsat en stor sjat kliché -  skyllet ned med en tre dage gammel klichésmoothie. Billederne havde 3 dimensioner, men persongalleriet var befolket af endimensionelle papfigurer. Samtlige figurer handlede nøjagtigt som forudsagt efter første møde. Og de led præcist den skæbne man forventede. Ingen overraskelser, ikke een eneste twist.

En forudsigelig film med karikerede personer behøver ikke at være dårlig, men Avatar begik yderligere den dødssynd at tage sig selv gravalvorligt - og det slipper man ikke godt fra, hvis man ikke har mere at byde på. Filmen skæmmes også af ucharmerende hovedpersoner og det totale fravær af humor. Et par morsomheder og lidt glimt i øjet - så var kagen gledet lettere ned. Jeg mangler faktisk ord for hvor dårlig en film Avatar er; jeg er rystet over at man bruger så mange ressourcer på at realisere så tynd en historie. Der findes så mange gode historier, og så mange gode fortællere, at det er en hån imod publikum ikke at diske op med noget bedre.

Men Avatar er blevet rost af mange anmeldere, og pengene strømmer ind, så Cameron & co er sluppet afsted med det.

Hvad så med det 3D? Jo, det fungerede faktisk rigtigt godt - især i live action sekvenserne (i de rent computergenerede billeder var effekten ikke så tydelig). Cameron var dog underligt tilbageholdende med at udnytte den ekstra dimension; hele filmen var komponeret med 2D i tankerne. Normalt er det rosværdigt at være tilbageholdende og afstå fra effektjageri, men når filmen ikke har andet, så ville lidt mere ramasjang være velkomment. Men ingen tvivl om at 3D-teknikken er kommet for at blive, og jeg glæder mig til at se den blive brugt i en god film. Sjovt var det også at se underteksterne svæve midt i billedet; flere gange blev de skubbet ud til siden for ikke at ødelægge dybdevirkningen: godt arbejde af tekstholdet.

Overskriften? Det er naturligvis et citat fra en tidligere, og meget bedre, Cameron film. Og det jeg ville have råbt gentagne gange undervejs (MST3K-style), hvis filmen var blevet set under mere private forhold.