Billedet fås også i stort.
P.S. bonuspoint hvis du har en bog med indlægstitlen i dit hjem.
tirsdag den 19. april 2011
Our Dumb Century
Vor tid har meget at være stolt af; internet, elektrisk forstærket musik og kinesisk 3D-porno. Men på visse punkter er vi endt på et sidespor. Et af disse er billedkunsten. Fornylig oplevede jeg en udstilling af nutidskunst i Basilica de Santa Maria degli Angeli som effektivt demonstrerede dette:
Billedet fås også i stort.
P.S. bonuspoint hvis du har en bog med indlægstitlen i dit hjem.
Billedet fås også i stort.
P.S. bonuspoint hvis du har en bog med indlægstitlen i dit hjem.
søndag den 10. april 2011
Tændt radio?
En musikelsker bliver aldrig færdig med jagten på den gode musik; er altid på udkig efter nye toner. I det spil er inspirationskilder altafgørende - det er svært at opdage musik man aldrig hører.
En klassisk inspirationskilde er radioen. Denne fantastiske opfindelse, der på magisk vis fylder atmosfæren med skøn musik 24/7. I teorien. I praksis har det danske radiolandskab været en kunstnerisk ørken med identiske lokalstationer, hvis hjernedøde værter udelukkende præsenterer kønsløse "hits" alle har hørt tusindvis af gange. Licensfinancerede DR burde være en undtagelse, men P3 efterligner lokalradioerne med ligegyldige "flader", P4 kan kun anbefales hvis du synes banko er for hæsblæsende og mentalt stimulerende, og P1 prædiker til koret af Politiken- og Informationlæsere. Tilbage står P2, som ganske vist tager musikken alvorligt, men ny inspiration giver den ikke.
Derfor er det utroligt spændende at DR mandag 11. april lancerer P6 Beat på DAB og net. Navnet kommer fra magasinprogrammet Beat, der i sin tid afløste Rockland som stedet hvor god musik kunne opdages. Værterne fra dengang er også med på den nye kanal; især veteranen Jan Sneum glæder jeg mig til at høre igen. Så må jeg leve med at opblæste Ralf Christensen også er fulgt med [1].
P6 Beat afløser netradioen Barometer - det eneste DR-produkt jeg jævnligt hører - men det bytte gør jeg gerne. P6 Beat kommer i modsætning til Barometer ud på DAB, og jeg er ved at være træt af det upersonlige jukeboxformat. Det skal blive godt at få rigtige værter, der kan introducere, sætte i kontekst og spille et par numre fra samme hånd i træk.
Det lyder perverst, men jeg glæder mig faktisk til mandag.
[1] Jeg bliver inspireret til et drikkespil - drik hver gang "band" bliver udskiftet med "kollektiv" eller "projekt".
En klassisk inspirationskilde er radioen. Denne fantastiske opfindelse, der på magisk vis fylder atmosfæren med skøn musik 24/7. I teorien. I praksis har det danske radiolandskab været en kunstnerisk ørken med identiske lokalstationer, hvis hjernedøde værter udelukkende præsenterer kønsløse "hits" alle har hørt tusindvis af gange. Licensfinancerede DR burde være en undtagelse, men P3 efterligner lokalradioerne med ligegyldige "flader", P4 kan kun anbefales hvis du synes banko er for hæsblæsende og mentalt stimulerende, og P1 prædiker til koret af Politiken- og Informationlæsere. Tilbage står P2, som ganske vist tager musikken alvorligt, men ny inspiration giver den ikke.
Derfor er det utroligt spændende at DR mandag 11. april lancerer P6 Beat på DAB og net. Navnet kommer fra magasinprogrammet Beat, der i sin tid afløste Rockland som stedet hvor god musik kunne opdages. Værterne fra dengang er også med på den nye kanal; især veteranen Jan Sneum glæder jeg mig til at høre igen. Så må jeg leve med at opblæste Ralf Christensen også er fulgt med [1].
P6 Beat afløser netradioen Barometer - det eneste DR-produkt jeg jævnligt hører - men det bytte gør jeg gerne. P6 Beat kommer i modsætning til Barometer ud på DAB, og jeg er ved at være træt af det upersonlige jukeboxformat. Det skal blive godt at få rigtige værter, der kan introducere, sætte i kontekst og spille et par numre fra samme hånd i træk.
Det lyder perverst, men jeg glæder mig faktisk til mandag.
[1] Jeg bliver inspireret til et drikkespil - drik hver gang "band" bliver udskiftet med "kollektiv" eller "projekt".
mandag den 4. april 2011
Et studie i lyseblåt
bob hund, Store Vega, 31/3 2011
Jeg har altid associeret bob hunds musik med sommer. Rigtig skandinavisk højsommer med evigt lys og rødmende nordhimmel set fra Fredensvang. En overraskende, og overraskende specifik, association, i betragtning af at mine tidligste bob hund-erfaringer involverede en snedækket baggård i Mejlgade. Men noget ved lyden, især som den høres på pladen de kalder "omslag: martin kann", får Skt. Hans-ånden frem i mig.
Om det var derfor min Vegafærd blev ledsaget af 7 graders "varme" og stadigt kraftigere regn, er uklart, men det var da noget at tænke over under mit asyl i en snusket kebabbiks. Fremme ved Vega var opvarmningen allerede i gang - kudus til arrangørerne for at få bandet på allerede kl. 20.
Trods mine sene ankomst var der god plads, med ledig sædekapacitet i de 2 sidebarer. Ved koncertstart stod jeg midtfor, 3 meter fra barrieren, med god plads omkring mig og kunne konstatere at balkonen ikke var i brug. Udsolgt var der langt fra. Uden tvivl en konsekvens af bandets lange pause og lidt sløje seneste udspil.
En roadie bar en maskeret Thomas Öberg (eller var det en vellignende mannequin?) ind på scenen. Til tonerne af en elektronisk version af Popsång tændte roadien 3 lysstofrør, mens Öberg/mannequinen stod helt stille. Ren performanceart. Efter en rum tid kom resten af bandet på scenen, inklusiv en selvgående mannequin (eller var det den rigtige Öberg?) og koncerten kunne for alvor starte.
Da jeg sidst så bob hund på Store Vega – før det mislykkede intermezzo med Bergman Rock - var der ikke alene udsolgt, der var også stemning på kogepunktet i sammen øjeblik bandet gjorde sin entre. Denne torsdag var stemningen "bare" god. Først med Jag tror jag är kär (et cover af et obskurt Velvet Underground instrumentalnummer) blev det til en rigtig bob hund-koncert med et medlevende og vildt hoppende publikum. Nu var enegyldigt forbi med freden 3 meter fra barrien. At netop denne sang - en b-side til Helgen V. 48 - satte gang i folket, bærer vidne om et publikum af kendere.
Det var dog først med Nu är det väl revolution på gång? at stemningen kom helt op at ringe, men så blev den der også resten af aftenen.
Et af mit livs helt store tragedier er at i de (mindst) 9 bob hund-koncerter jeg var til inden pausen, blev min favorit Det skulle vara lätt för mig att säga att jag inte hittar hem men det gör jag; tror jag aldrig spillet. Jeg så den på andre sætlister, hørte den på koncertoptagelser, men live? Nope. Men begge comeback-koncerter jeg har været til, har haft sangen været på menuen. Denne aften blev den ikke alene spillet; den blev spillet i et extended remix, så der i den grad var valuta for pengene.
En time og 40 minutter fra de første (rigtige) strofer til afslutningen med klassikeren Allt på ett kort, lyder måske ikke af meget, men for energiske bob hund er det en ekstra lang koncert. Velkomment, men også fysisk udmattende. Som skrub-hjem suppe var der en seance med en monster trafikkegle og et dybt, dybt feedback loop. Så var ringen sluttet.
Til en koncert i '99 hørte jeg dame en vrisse "hvad er det for noget svensk?", som en reaktion på gruppens signaturdialekt. En svær kommentar at overgå, men på vej ned af trapperne gjorde en ungersvend et behjertet forsøg, da han forarget fortalte sidemanden om "100 svedende fyre, der bare hopper og støder ind i hinanden"...
På vej hjem til min base i Valby, var der tid til at reflektere. Er alle hundene over 40? Ja. Er alle de gode sange fra et andet årtusinde? Ja. Har man set det hele før? Ja. Er det fedt:
"Setlistan":
Jeg har altid associeret bob hunds musik med sommer. Rigtig skandinavisk højsommer med evigt lys og rødmende nordhimmel set fra Fredensvang. En overraskende, og overraskende specifik, association, i betragtning af at mine tidligste bob hund-erfaringer involverede en snedækket baggård i Mejlgade. Men noget ved lyden, især som den høres på pladen de kalder "omslag: martin kann", får Skt. Hans-ånden frem i mig.
Om det var derfor min Vegafærd blev ledsaget af 7 graders "varme" og stadigt kraftigere regn, er uklart, men det var da noget at tænke over under mit asyl i en snusket kebabbiks. Fremme ved Vega var opvarmningen allerede i gang - kudus til arrangørerne for at få bandet på allerede kl. 20.
Trods mine sene ankomst var der god plads, med ledig sædekapacitet i de 2 sidebarer. Ved koncertstart stod jeg midtfor, 3 meter fra barrieren, med god plads omkring mig og kunne konstatere at balkonen ikke var i brug. Udsolgt var der langt fra. Uden tvivl en konsekvens af bandets lange pause og lidt sløje seneste udspil.
Da jeg sidst så bob hund på Store Vega – før det mislykkede intermezzo med Bergman Rock - var der ikke alene udsolgt, der var også stemning på kogepunktet i sammen øjeblik bandet gjorde sin entre. Denne torsdag var stemningen "bare" god. Først med Jag tror jag är kär (et cover af et obskurt Velvet Underground instrumentalnummer) blev det til en rigtig bob hund-koncert med et medlevende og vildt hoppende publikum. Nu var enegyldigt forbi med freden 3 meter fra barrien. At netop denne sang - en b-side til Helgen V. 48 - satte gang i folket, bærer vidne om et publikum af kendere.
Det var dog først med Nu är det väl revolution på gång? at stemningen kom helt op at ringe, men så blev den der også resten af aftenen.
Et af mit livs helt store tragedier er at i de (mindst) 9 bob hund-koncerter jeg var til inden pausen, blev min favorit Det skulle vara lätt för mig att säga att jag inte hittar hem men det gör jag; tror jag aldrig spillet. Jeg så den på andre sætlister, hørte den på koncertoptagelser, men live? Nope. Men begge comeback-koncerter jeg har været til, har haft sangen været på menuen. Denne aften blev den ikke alene spillet; den blev spillet i et extended remix, så der i den grad var valuta for pengene.
En time og 40 minutter fra de første (rigtige) strofer til afslutningen med klassikeren Allt på ett kort, lyder måske ikke af meget, men for energiske bob hund er det en ekstra lang koncert. Velkomment, men også fysisk udmattende. Som skrub-hjem suppe var der en seance med en monster trafikkegle og et dybt, dybt feedback loop. Så var ringen sluttet.
På vej hjem til min base i Valby, var der tid til at reflektere. Er alle hundene over 40? Ja. Er alle de gode sange fra et andet årtusinde? Ja. Har man set det hele før? Ja. Er det fedt:
JA!
"Setlistan":
- Popsång (mot min vilja)
- Folkmusik för folk som inte kan bete sig som folk
- Jag tror jag är kär
- bob hund 2020
- Nu är det väl revolution på gång?
- Stanna klocka, stanna
- Stumfilm
- Ett fall & en lösning
- Upp, upp, upp, ner
- Skall du hänga med? Nä!!
- Istället för musik: förvirring
- Tinnitus i hjärtat
- Tralala lilla molntuss, kom hit skall du få en puss
- Bli aldrig som oss, bli värre!
- Det skulle vara lätt för mig att säga att jag inte hittar hem men det gör jag; tror jag
- Den lilla planeten
- Allt på ett kort
Abonner på:
Opslag (Atom)
