Jeg har altid associeret bob hunds musik med sommer. Rigtig skandinavisk højsommer med evigt lys og rødmende nordhimmel set fra Fredensvang. En overraskende, og overraskende specifik, association, i betragtning af at mine tidligste bob hund-erfaringer involverede en snedækket baggård i Mejlgade. Men noget ved lyden, især som den høres på pladen de kalder "omslag: martin kann", får Skt. Hans-ånden frem i mig.
Om det var derfor min Vegafærd blev ledsaget af 7 graders "varme" og stadigt kraftigere regn, er uklart, men det var da noget at tænke over under mit asyl i en snusket kebabbiks. Fremme ved Vega var opvarmningen allerede i gang - kudus til arrangørerne for at få bandet på allerede kl. 20.
Trods mine sene ankomst var der god plads, med ledig sædekapacitet i de 2 sidebarer. Ved koncertstart stod jeg midtfor, 3 meter fra barrieren, med god plads omkring mig og kunne konstatere at balkonen ikke var i brug. Udsolgt var der langt fra. Uden tvivl en konsekvens af bandets lange pause og lidt sløje seneste udspil.
Da jeg sidst så bob hund på Store Vega – før det mislykkede intermezzo med Bergman Rock - var der ikke alene udsolgt, der var også stemning på kogepunktet i sammen øjeblik bandet gjorde sin entre. Denne torsdag var stemningen "bare" god. Først med Jag tror jag är kär (et cover af et obskurt Velvet Underground instrumentalnummer) blev det til en rigtig bob hund-koncert med et medlevende og vildt hoppende publikum. Nu var enegyldigt forbi med freden 3 meter fra barrien. At netop denne sang - en b-side til Helgen V. 48 - satte gang i folket, bærer vidne om et publikum af kendere.
Det var dog først med Nu är det väl revolution på gång? at stemningen kom helt op at ringe, men så blev den der også resten af aftenen.
Et af mit livs helt store tragedier er at i de (mindst) 9 bob hund-koncerter jeg var til inden pausen, blev min favorit Det skulle vara lätt för mig att säga att jag inte hittar hem men det gör jag; tror jag aldrig spillet. Jeg så den på andre sætlister, hørte den på koncertoptagelser, men live? Nope. Men begge comeback-koncerter jeg har været til, har haft sangen været på menuen. Denne aften blev den ikke alene spillet; den blev spillet i et extended remix, så der i den grad var valuta for pengene.
En time og 40 minutter fra de første (rigtige) strofer til afslutningen med klassikeren Allt på ett kort, lyder måske ikke af meget, men for energiske bob hund er det en ekstra lang koncert. Velkomment, men også fysisk udmattende. Som skrub-hjem suppe var der en seance med en monster trafikkegle og et dybt, dybt feedback loop. Så var ringen sluttet.
På vej hjem til min base i Valby, var der tid til at reflektere. Er alle hundene over 40? Ja. Er alle de gode sange fra et andet årtusinde? Ja. Har man set det hele før? Ja. Er det fedt:
JA!
"Setlistan":
- Popsång (mot min vilja)
- Folkmusik för folk som inte kan bete sig som folk
- Jag tror jag är kär
- bob hund 2020
- Nu är det väl revolution på gång?
- Stanna klocka, stanna
- Stumfilm
- Ett fall & en lösning
- Upp, upp, upp, ner
- Skall du hänga med? Nä!!
- Istället för musik: förvirring
- Tinnitus i hjärtat
- Tralala lilla molntuss, kom hit skall du få en puss
- Bli aldrig som oss, bli värre!
- Det skulle vara lätt för mig att säga att jag inte hittar hem men det gör jag; tror jag
- Den lilla planeten
- Allt på ett kort
Ingen kommentarer:
Send en kommentar