Undergrundskraftværk

På en solrig oktoberfredag styrede jeg gennem min yndlingsmetropol med kurs mod Köningplatz. En plakat på en nedslidt S-bahnstation havde lovet mig store oplevelser, og med tid at slå ihjel, var jeg let bytte.

Jeg er som sådan ikke nogen stor fan af Kraftwerk; jeg respekterer dem og værdsætter dele af deres bagkatalog. Men en 3-D videoinstallation, designet af Kraftwerk specifikt til denne sal og med begrænset løbetid, var for fristende til at ignorere.

Efter at have betalt mine 5 euro, blev jeg ledt ned i den nærliggende U-bahnstation, hvor indgangen til selve udstillingen befandt sig. I garderoben blev man udstyret med at par seje 3D-briller (stilmæssigt bedre tilpasset Kraftwerks univers, end de hipstersten biograferne disker op med), og så var det direkte ind til udstillingen.

I et aflangt lokale med lakerede trægulve, betonmure og råt loft, var der 5 lærreder. 3 på rad og række udgjorde kernen i udstillingen, mens formålet med det runde lærred og endevæggen undlap mig - på intet tidspunkt så jeg noget der, man ikke kunne opleve på de centrale lærreder.

I første omgang var jeg skuffet over at udstillingen ikke var større (og min indre gnier begyndte at mumle om at Louvre kostede det samme), men efterhånden gik det op for mig at det ikke var den type udstilling. Gæsten skulle her ikke vandre fra genstand til genstand, men derimod slå sig ned og glide ind i det unikke Kraftwerkunivers.

I et forløb på cirka 75 minutter, blev en række klassiske Kraftwerk-kompositioner afspillet, mens 3D computergrafik illustrerede/underbyggede musikken.

Det grafiske udtryk er det punkt hvor udstillingen for alvor hae sin berettigelse. Animationerne er holdt i en meget stram 80'er stil, som meget præcist rammer hvad der ville have været cutting edge i 80'erne. Hvad der dengang topmålet af teknologisk sofistikation. Her kunne man beskylde Kraftwerk for at gå over i retrofuturisme (ikke at der er noget galt i det), men det er en misforståelse: der er intet retro over installationerne. De er i nøjagtig den stil Kraftwerk altid har stået for; de er hvad Kraftwerk ville have lavet, havde teknologien været tilstede i 1981.

Hvordan det opfattes udenfor målgruppen - mænd i alderen 35-50 år - ved jeg ikke. Men for os i gruppen er det fedt. Man kunne uden problemer have lavet noget grafik der er langt, langt flottere, men det ville ikke føre mig tilbage til dengang jeg var tolv år. Hvor min største drøm var en computer med mindre regnekraft end en nutidig fjernbetjening, hvor denne grafik var det fedeste af det fedeste. En nutidig, og objektivt set langt mere avanceret, grafik, ville slet ikke ramme i samme grad [1].

Prikken over i'et kommer så når gårsdagens billeder tilsættes 3D. Det er den lille ekstra twist, der får hele seancen flyttet ind i nutiden. Sammen med Kraftwerks altid sikre og cool attitude, giver det en fin stund i fortidens fremtid.

P.S. jeg har lagt et par ekstra installationsklip ind under min Youtube-kanal.

[1] Samme fænomen gør at når Troldspejlet viser klip fra 30 år gamle 8-bitsspil, vækker det mere i mig end dagens uendeligt mere udviklede kreationer.