En aften i julen. Endeløse dage med socialt samvær, fad efter fad af lækre ting, jeg attrår men ikke overkommer. Dage på andres betingelser, uden vital alenetid.
Men nu er øjeblikket kommet. Toget står parat, hvilepladsen reserveret. Jeg synker ned i sædet, klapper Sennheiseren ud og tager i mod de første strofer af Slow Riot for New Zero Kanada.
Jeg er tilbage i min verden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar