#4

Da jeg som fattig studerende levede af 1500kr om måneden, kunne jeg finde på at skrive noget musik på min ønskeseddel. Det gav sjældent pote, da de potentielle givere var ude af stand til at finde det ønskede i Fona, eller hvor de nu gik hen. Som et familiemedlem irriteret udbrød: "hvorfor skal det være så specielt?".
I 3.g var vi på studietur til København, med arrangeret tur i det Kongelige Teater. Den aften valgte jeg at gå i biografen for at se "En russer rydder op i Chicago".

På den ene side skyr jeg det populære og søger det elitære, søger nichen. På den anden side har jeg et anstrengt forhold til finkulturen, og bliver ofte aggressiv i dens nærvær. Måske derfor har jeg altid været tiltrukket af punkens attituder; den er snæver og fjern fra mainstream, og samtidig dybt primitiv. Den siger "fuck this" til både det højtravende og til det banale.
Og så var Vyvyan fra The Young Ones mit store forbillede som teenager.

Nu forsøger jeg mig så med en kulturblog (mest om film og musik) i tilgift til mine 3 eksisterende blogs. Kvantitet har sin egen kvalitet (se bare Louvres sal for store franske malerier). Jeg har tænkt længe over et godt navn til bloggen, men, som det fremgår, uden det store held. Men det går nok alligevel.