Flad fredag

Nikolaj Nørlund, Musikcafeen 11/2 2011

Seneste nørlundoptræden i Århus daterer sig helt tilbage til juli, så det var oplagt at lufte ebilletkortet denne råkolde februarfredag. Ganske vist anede entrepigen ikke hvad et ebilletkort var, men ind kom jeg da. Indenfor var der 3 borde med tilhørende stole - alle optaget af endnu mere uncool end jeg. Jeg fandt dog en krog med interimistiske siddepladser, hvor jeg kunne afvente koncertstarten "mellem 20.30 & 21.00".

21.10 gik opvarmningen - Our Broken Garden - i gang. Fra min plads kunne jeg ikke se scenen, men bedømt på stemmen og andre hankønsvæseners reaktion, antager jeg at det var et enmandsband bestående af en ung, køn og blond pige (muligvis snød jeg og smugkiggede rundt om den blokerende søjle). Når kønne unge piger med smukke stemmer laver musik på egen hånd bliver det som regel pænt og kedeligt. Our Broken Garden var ingen undtagelse - det var mere vuggevise end opvarmning.

Helt traditionelt varede "opvarmningen" en halv time, med yderligere en halv time før hovednavnet indtog scenen. En koncertstart 22.15, hvilket sikkert er fint hvis koncerten er første trin i en bytur, men for dette mere modne publikum, giver det problemer med at komme med offentlig transport hjem til forstadsvillaerne. Da vi nærmede os midnat var der også tyndet gevaldigt ud blandt gæsterne. Her savner jeg lidt respekt for publikum fra arrangør og musikere. Der er ingen grund til at opvarmningen venter til alle er kommet, med at gå på.

Nørlund på Musikcafeen betyder stemme og guitar - ikke andet. Der blev åbnet med Think of Me Naked fra den første Rhonda Harris plade. Et godt valg og samtidig et signal om at aftenen ville byde på en rejse rundt i hele bagkataloget; fri for de lænker et band, og de forventninger en nye plade, giver en koncert. Lidt overraskende var solodebutpladen Navnløs aftenens bedst repræsenterede, mens den ellers så livevenlige Tændstik slet ikke fik spilletid.

Nørlund var i godt lune og opfordrede gentagne gange til requests. Om han rent faktisk lyttede til dem er svært sige; med så mange sangtitler slynget ud, er der garanti for at flere ville være sange han ville spille alligevel. Faktum er at 25 år atter en gang forblev uspillet.

Størst resonans med publikum fik Syner fra Andersens drømme - nu må han altså snart se at få den sang indspillet med egen stemme. Eller udgive en liveplade. Nørlund spillede 3 sange fra Kom med et bud, og alle 3 fungerede bedre live end på flac. Til ekstranumrene, som i realiteten var et ekstra sæt, lagde Nørlund ud med 3 "navnløse" sange på klaver. Godt, men nok lidt for langsomt til det efterhånden fremskredne tidspunkt.

Stærke sange fremført i 100 minutter med indlevelse og engagement på et fyldt spillested med fremragende lyd - det kan da kun blive en 6/6-koncert i Gaffaterminologi? Det burde det have været, men publikum forhindrede det. Mere specifikt to grupper a 3 personer. Den ene gruppe var sanseløst påvirkede af et, eller flere, rusmidler og burde aldrig være blevet lukket ind. Den anden gruppe vekslede mellem knævren med kraftig stemmeføring og højlydte "sshhhhh" i flæng. På et lille sted som Musikcafeen er det svært at skabe sikkerhedsafstand til den slags tåber, så jeg "lod" mig genere (som om man har et valg). Ved slutningen var den ene gruppe gået død, og den anden skræmt væk, men meget af magien var tabt.

Fredag er og bliver ugens værste koncertdag.