Dekantering

Da jeg i senhalvfemserne opdagede 18th Dye var jeg for sent ude til at opleve dem live. De eneste koncertdatier jeg hørte om, var en afskedsturne med koncerter in København, London og Berlin. Senere oplevede jeg de mandlige 2/3 varme op for Lise Westzyntius under navnet Test. En mærkelig oplevelse; de startede med et helt fantastisk nummer og jeg var helt tændt på at købe deres plade, men så blev guitaren stillet væk og de gik over til noget dødkedelig electronica (findes der andre former for electronica?). Og pladekøbstankerne blev gemt væk.

Med årene gled 18th Dye i glemmebogen.

Men så begyndte de at røre på sig igen. Jeg hørte rygter om enkeltstående koncerter (naturligvis altid efter datoen var passeret). For godt et år siden var jeg på Musikcaféen for at høre Six Organs of Admittance, og så der at 18th Dye ville komme forbi ugen efter. Endelig. Trioen skuffede ikke og gav en fin koncert med deres velkendte massive lyd. Det var så lidt trist at se et så internationalt anerkendt band give koncert i en en halvtom musikcafé foran et publikum, der mest var kommet for at se opvarmningsbandet Emily and the Orgasm Addicts.

Det nye album blev naturligvis anskaffet, men fængede ikke rigtigt.God rockmusik skal ofte dekanteres før det severes, og sådan var det også her - fornylig havde jeg brug for lidt beskæftigelse til ørerne og helt tilfældigt blev Amorine Queen udvalgt. Wow. Fra første nummer blev jeg blæst væk. Jeg kender ikke noget andet band med så massiv en guitar/bas lyd - det er som at blive ramt af en mur. Eneste malurt er en rædselsfuld Cher-agtig stemmeforvrænger på Chinese Spoon. Jeg må træffe foranstaltninger for at sikre at den sang aldrig kommer i nærheden af mine højttalere igen. Hos 18th Dye er lyden i højsædet, ikke teksten, glimrende illustreret ved den smågeniale Text is My Killer.

Heldigvis: jeg var dog ikke senere ude end at jeg nåede at købe deres albums til normale priser - i modsætning til de samlerpriser som f.eks. Soundstation i København kræver (de vil have 185 euro for de 3 CDer).

Afklaring: jeg har intet imod Emily & Co - de er faktisk ret fede med deres Buzzcocks inspirerede partypunk. Det er 100% fest.

Globalisering: for, som århusianer, at få fat på dette album indspillet i København, måtte jeg igennem en pusher i Hong Kong.

Tanke: nogen gange synes jeg mere modtagelig for nyt end normal - samtidig med at jeg svømmede hen over Amorine Queen fik jeg totalt grineflip over dette billede i en onlineavis: