Et hit undere

Musikere med noget på hjerte udvikler sig i løbet af deres liv og deres karriere. Deres musik ændrer sig. Er jeg heldig sker denne udvikling parallelt med min egen musikalske udvikling. Er jeg rigtigt heldig skubber en favorits udvikling min smag i nye retninger, og åbner for ny verdener.

For det meste sker der dog det at vejene skilles; et must bliver til et måske bliver til et nej. Den periode min smag og musikers produktion overlapper kan vare i årtier, eller i år, eller måske kun et enkelt album. I det sidste tilfælde er resultatet hvad jeg kalder et personlig one-hit wonder. Et band som har leveret een plade jeg er rigtigt vild med, men hvor resten af produktionen ikke siger mig det store. I dag vil jeg give 3 eksempler på dette.

Den konventionelle: Pulp - Different Class
Pulp havde været aktive i mange år (siden 1978!) uden den store opmærksomhed, men da britpopbølgen ramte midten af halvfemserne blev deres 1995 album Different Class en kæmpe succes og Jarvis Cocker var pludselig en kæmpe stjerne. Jeg faldt heldigvis også for tidsånden og indlemmede pladen i samlingen. Og der troner den i ensom majestæt. Det er en langtidsholdbar plade uden svagheder, som jeg jævnligt hiver frem, men jeg har aldrig følt nogen trang til at anskaffe mig mere Pulp.

Den kontroversielle: Radiohead - OK Computer
OK Computer blev ved sin fremkomst massivt hyped - det var umuligt at opdrive en top10 liste for 1997, der ikke havde Radiohead på toppen. Og det er da også et stort album: der er ingen svage sange på, og der en konsistent lyd uden at det bliver ensformigt eller at sangene mister deres individuelle profil. OK Computer er ubestrideligt et mesterværk, og jeg forstår dem der udnævner det til halvfemsernes bedste album. Jeg er ikke enig, men jeg forstår og respekterer det synspunkt. I kølvandet på OK Computer købte jeg flere Radioheadplader, men ingen af dem har sagt mig det mindste og jeg har helt afskrevet gruppen. I de senere år er Thomas Yorke blevet mere og mere bonoagtig i sin adfærd, hvilket jeg har en meget begrænset tolerance overfor. Det har faktisk ødelagt OK Computer for mig. Forhåbenligt går det over og en dag vil jeg atter være istand til at nyde denne fantastiske plade.

Den personlige: Belle & Sebastian - The Boy With the Arab Strap
Jeg husker ikke om det var min besættelse af Arab Strap der fik mig til at købe denne plade, men uanset hvad, så er jeg taknemmelig for at det skete. TBWtAS er nemlig en af mine helt store favoritter og iøvrigt den første CD jeg rippede til mp3. Der er en plade jeg altid kan finde frem, en plade jeg altid er i humør til at lytte til. Jeg gik naturligvis straks i gang med at købe mere Belle & Sebastian, men intet af det begejstrede mig. Det er faktisk et større mysterium: jeg kan ikke sætte fingeren på hvad der adskiller TBWtAS fra deres øvrige produktion, men faktum er at mens den er blandt stjernene i min samling, er resten at betragte som fejlkøb. Jeg har dog enorm sympati for Belle & Sebastian - de er et charmerende band og deres koncert på VoxHall i 2002 står som min mest hyggelige koncertoplevelse - så jeg kan stadigvæk finde på at købe deres plader. Måske finder de magien frem igen.