Snydt for Paradis

Da jeg flyttede til Århus var der, foruden den fantastiske Århus Studenternes Filmklub, 4 biografer: Biografen (nu Cinecity), Palads (Metropol), Folketeatret (Netto i Jægergårdsgade) og de smalle films oase: Øst for Paradis. På et tidspunkt blev de 3 første samlet under Nordisk Films Biografer, og Palads, med dens placering på det fashionable Trøjborg, blev koncernens århusianske artcinema. I praksis betød det at Palads overtog de mest givtige af ØfPs film og kun sendte dem videre når tilskuerpotentialet var udtømt. Nordisk Film kunne gøre dette, da selskabet er en mastodont på den danske biografmarked; hvis de vil have en film først, så får de det.

Sådanne svinestreger kunne jeg naturligvis ikke sidde overhørigt, så jeg besluttede mig for at vente med at se de nye film indtil de var nået til Øst for Paradis. Første test af denne strategi var O Brother, Where Art Thou?.

Da den langt om længe blev taget af plakaten i Palads og fik sin paradispremiere så mit projekt ud til at lykkedes. Jeg havde vist min foragt for storkapitalen og var klar til at støtte de uafhængige idealister.

Men jeg havde ikke taget højde for selvsamme idealisters talent for at skyde sig selv i foden: O Brother var kun på plakaten i 14 dage med een daglig forevisning. Een daglig matineforevisning! Filmen blev vist midt i arbejdstiden! Weekenden var heller ikke til nogen hjælp; det var december og familierne kaldte.

Filmen blev taget af uden at jeg havde støttet Øst for Paradis, og, hvad der var værre, uden at jeg havde set den. Det var en fortvivelsens tid.

Nogle måneder efter var filmen nået helt ud på Lars Tyndskids mark, så jeg måtte drage til Galten. Derude havde man en fin lille biograf, med et lavthængede lærred foran nogle tribuneagtige sæder på et horisontalt gulv. Jeg holder meget af den type biografsale da man kan sætte sig på første række (oceaner af benplads) og have et perfekt udsyn til hele lærredet. Uden at få hold i nakken. Billetten var også markant billigere end normen i Århus.

En lykkelig slutning, men siden da har jeg været forsigtig med at give den som bevidst forbruger.