fredag den 5. marts 2010

Tidløs II og digrør

Ifm. januars Navnløs vs Tid og Sted koncert på VoxHall gav Nørlund også et lille interview, som kan ses i youtubevideoen nedenfor. Han er bl.a. inde på det der med at den første plade af nogle altid anses for den bedste. Jeg er en af dem, måske ikke altid med den første som favorit, men med en tydelig præference for mine bands tidlige plader. Det er der gode psykologiske grunde til, men da de ikke er særligt flatterende, vil jeg ikke komme ind på dem her. Nørlund afslører i interviewet at han ikke havde hørt Navnløs i 10 år, inden forberedelserne til koncertene startede. Det er ikke overraskende - det er ganske udbredt blandt musikere aldrig at høre eget materiale - men det er nu et sjovt fænomen. Jeg har det iøvrigt på samme måde: jeg har svært ved at læse de ting jeg selv har skrevet.

Apropos youtube, på det seneste har en bekymring spredt sig i mit sind. Tvivlen har naget mig og jeg har ligget søvnløs: er der nu videoer nok på youtube? Er vi ved at løbe tør? Som den handlingens mand jeg er, er jeg derfor gået i gang med at lægge små perleklip op. Indtil videre er det blevet til en håndfuld klip med Alexei Sayle, bl.a. med den fantastiske Bobby Chariot. Se dem her, giv dem 5 stjerner og skriv lange kommentarer om hvilket fantastisk menneske, der sådan har beriget youtube.


Ingen kommentarer: