mandag den 22. marts 2010

Bredformat

Nej, dette er ikke en ny gang brok over fejlformater på DR K, men annoncering af at bloggen skifter layout. Den oprindelige skabelon var ganske vidt overordentlig nydelig, men dens spalter var frustrerende smalle. I indlæg med ren tekst var det ikke noget problem, men når der kom illustrationer, eller endnu værre; videoer, blev pladsen for trang. Dette gik ikke alene udover teksten - billederne blev også alt for reducerede i størrelse.

I første omgang forsøgte jeg at rette skabelonen til. Det fungerede sådan set også, men en stor del af designet bestod af diverse gifbilleder. Disse passede nu ikke længere til layoutet. Det var en katastrofe.

Så jeg er tvunget til at skifte skabelon. Jeg har desværre ikke et særligt godt øje for design, så jeg kommer til at prøve mig lidt frem. Både med valg af skabelon og med tilpasning af farver.

Kommentarer og forslag modtages med taknemmelighed.

Ingen kommentarer: