Af uransalige årsager havde man hyret en norsk prettyboy til at stå for "opvarmningen". Bevares, han sang da nydeligt og kunne da også klimpre lidt på sin guitar, men for satan hvor var det kedeligt.
Langt om længe fik det ende, salen fyldtes og Woven Hand kom på scenen.
Der blev lagt hårdt ud, og David Eugene Edwards var i sit allermest maniske hjørne. De første 20 minutter or so, var helt på toppen, hvilket er store ord når det er DEE jeg skriver om.
Men så gik gassen lidt af ballonen. Intensiteten dalede og det valgte materiale var svagere. Drengene leverede stadigvæk en god indsats, men halsede efter sig selv.
Traditionen tro var koncerten lidt på den korte side. Helheldsindtrykket blev en god koncert, men med potentiale til mere. Starten lovede en på alle måder fantastisk oplevelse, men i sidste ende blev det en rutine jeg har oplevet alt for mange gange.
Koncerttræt nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar