Midtvejsstatus

Med halvdelen af 2011 i bagspejlet, er det tid til at gøre status. Kaste et blik på gps'en og få overblik over den musikalske rute. Og lad mig være ærlig: det har været lidt af en ørkenvandring. Der er stort ikke kommet nye skiver indenfor døren, med fokus mere på gøre etablerede digitale nydelser, fysiske.

Af mine favoritter har kun bob hund leveret nyt (desværre på det jævne), og især Will Oldham, der ellers altid kommer med nyt i foråret, og i øvrigt drysser mindre alvorlige udgivelser ud over hele året - har brilleret med sit fravær. Er han blevet fyrre, fed og færdig, eller pønser han på det helt store mesterværk?

På koncertfronten er der heller ikke meget nyt. Kun 2 koncerter fik lokket mig hjemmefra (begge dog anmeldt her på bloggen); ingen af dem på stamstedet VoxHall. Forårsrepetoiret har været domineret af måskenavne, som jeg i mere desperate tider kunne været blevet overtalt til, men ikke i år. Plus har ikke kunnet opveje minus.

Et arrangement har imponeret mig - Northside festivalen. Allerede sidste år var jeg fristet af deres endagsfestival med et stærkt dansk lineup. En slags Grøn koncert eller Vi rocker (ikke) for folk, der rent faktisk kan lide musik. I år havde man fundet en ny plads ved Søren Frichs Vej (i Århus /red), udvidet til 2 dage og hyret en perlerække af internationale navne. Ikke navne jeg lytter til, men navne jeg kan respektere og som stadigvæk befinder sig i den relevante del af deres karriere. Navne som Århus normalt er for lille til at tiltrække.

Northside har dermed gjort sig til et seriøst alternativ for dem, der altid overvejer om de skal tage på Roskilde, men vælger det fra, da det er for dyrt og for primitivt. En byfestival, hvor musik ikke er i opposition til dyner og sanitet. En festival, der hverken koster en ugeløn eller en uges ferie.

Tilsyneladende har publikum taget godt imod konceptet - festivalen var, trods ekstra billetter, udsolgt, og ølboderne blev tørlagte. Sidstnævnte er naturligvis en katastrofe, som arrangørerne nok skal sørge for ikke gentager sig. Godt at satsen på kvalitet bliver belønnet. Det ser man for sjældent.

Jeg håber arrangørerne holder fast ved deres koncept, og ikke går amok i vækstrus. Hold det på 2, max 3 dage, hav fokus på gode navne, og fix de småting, der ikke helt stemte i år. Som lokal må jeg også lige indskyde at Brabrandstien er længere end fra Bymuseet til Vestre Ringgade, og at 8'eren (aka 5A) altså også kører til området.

En god northsidedebat kan læses hos Gaffa.

I andet halvår må jeg oppe mig. Jeg vil starte med at kaste et øre på Marie Fisker og Moses Luster

Cinema Paradiso

Det er dyrt at gå i biffen siges der, det kan sågar "ribbe en dansk familie", som en avis skriver. Tjah, hvis man kan undvære døgnfluer, reklamer og tændte mobilskærme, koster et biografbesøg såmænd kun 35 kr. Relevant læsestof inkluderet.

8. september går det løs igen.

Late Night Soundtrack

Når gæsterne er gennet ud af døren, eller jeg selv er hjemkommet fra koncert, har jeg et frikvarter. Et lille stykke tid afskrevet til andre gøremål, som jeg nu er fri til at klatte væk. Oftest rider jeg videre på stemningen og rådyrker musik. Kaster mig over mine hylders mange lækkerier og propper mig til jeg er mæt.

Med tiden er det gået op for mig, at der er en håndfuld sange, der altid kommer med i reperoiret; obligatoriske i ethvert festmåltid. I (næsten) vilkårlig rækkefølge er de:

• "Shivers" - Boys Next Door
• "Not Anymore" - Dead Boys 
• "The Ship Song" - Nick Cave & The Bad Seeds 
• "The Weeping Song" - Nick Cave & The Bad Seeds 
• "Sister" - Sufjan Stevens
• "Kiss" - Scout Niblett f. Bonnie 'Prince' Billy 
• "Holiday in Cambodia" - Dead Kennedys 
• "Ain't it Fun" - Peter Laughner
• "Pretty, Pt. 2" - Phosphorescent (med fare for luftpercussion)
• "Det skulle vara lätt för mig att säga att jag inte hittar hem men det gör jag, tror jag" - bob hund
• "Herfra hvor vi står" - Skousen og Ingemann

Hver især kan de lede mig ned af lange musikalske stier, men inden nattens rejse slutter, skal jeg nok komme forbi dem alle.