fredag den 29. januar 2010

Tidløs

Med kun lidt over 3 måneder siden det seneste besøg på VoxHall, havde Nørlund fundet på et nyt koncertkoncept: Navnløs vs Tid og Sted. En koncert med samtlige sange fra Nørlunds første (Navnløs (1996)) og seneste (Tid og sted (2009)) dansksprogede udspil. Dette koncept syntes at tiltale publikum og VoxHall var pænt besøgt (naturligvis med plads til flere). Blandt publikum var Lise Westzynthius (altid en fryd for øjet) og så er det jo klart hvad Nørlunds næste træk bør være: en koncert med hele The Trouble with Rhonda Harris, naturligvis med fru Sommer tilbage på vokal.

Aftenens første strofer besvarede også aftenens første spørgsmål: ville det navnløse set inkludere de 3 instrumentale intermezzoer ordløs? Svaret var ja - første ordløs var tro imod pladen, mens de 2 andre var mere eksperimenterende. En rigtig god løsning.

Præcist hvor tæt liveudgaverne var på de originale indspilninger skal jeg ikke kunne sige. De ændringer jeg bemærkede var alle meget velkomne - det kunne være interessant at få fat på en optagelse. Da Navnløs er baseret på Michael Strunges digte, er det svært ikke at filosofere lidt over linier som "jeg vil aldrig slå mig selv ihjel" og "falder altid ud af det samme vindue"...

Efter det første set var der en pause. En alt for lang pause efter min mening. Aftenens eneste mislyd.

Da efterårskoncerten i høj grad havde haft Tid og sted i centrum, bød andet set ikke på så meget nyt. Det gjorde ikke noget - pladen rummer mange gode livenumre; især Er det i aften, der bør være et fast indslag ved alle koncerter fremover.

Som ekstranumre hev Nørlund 2 sikre hits fra Nye optagelser og Tændstik frem.

Da koncerten hed Navnløs vs Tid og Sted er jeg naturligvis tvunget til at tage stilling og kåre en vinder. Det er ikke det samme som at udpegde en taber - der er tale om 2 gode albums, og 2 gode livesets, som hver har deres berettigelse og som jeg ikke ville være foruden. Men skal jeg pege på en vinder, så må det blive Navnløs. Sangene derfra virker mere inderlige og har en skarpere individuel profil.

Det kan virke lidt søgt sådan at spille hele albums til en koncert, men det fungerede nu meget godt og det gav spilletid til nogle sange man ellers aldrig hører live. Førertrøjen i denne livegenre tilhører gode gamle Sparks, der i løbet af en lille måned gav 21 koncerter hvor samtlige deres 21 albums blev spillet. Respekt.

2 kommentarer:

tjoerneheksen sagde ...

kompliment til dine fine bloggemakker
har du overvejet at skrive for geiger?
de søger skribenter med din profil

"Geiger er konstant på udkig efter nye skribenter. Så går du rundt og brænder for musikken, har lyst og mod til at formidle og samtidig kan fremvise en spids pen - så send os en mail på følgende adresse: info@geiger.dk. Skriv et par linier om dig selv og vedhæft en prøveanmeldelse eller en artikel. Prøveanmeldelsen må meget gerne være af en plade eller en koncert, som vi ikke allerede har anmeldt. Vi glæder os til at høre fra dig!"

JL sagde ...

Stort tak. Lørdag: årets bedste måltid; søndag: stor kompliment på min blog; mandag: ferie. Det lysner.

Uha nej, det skal jeg ikke give mig i kast med. Jeg kan ikke lade være med at grine stort ved tanken. Den slags involverer jo deadlines, krav og forventninger. Det her er bedre, jeg kan skrive hvad der falder mig ind, når jeg har lyst og udelukkende for min egen fornøjelsesskyld. Og hvis det er til glæde for andre, så er det en dejlig bonus.

Men det at du foreslår det, tager jeg som en varmende kompliment.